NU KAN DU BETALE MED MOBILEPAY I SALLING

Som det første stormagasin i Danmark tilbyder Salling nu betaling med MobilePay. Nu kan du derfor lade pungen blive hjemme og i stedet betale med mobiltelefonen.

Det er ikke længere nødvendigt at fiske kort eller kontanter op fra tasken, når man betaler for sine indkøb i Salling. Kunderne kan i stedet bare bruge deres smartphone og betale via MobilePay.
Den nye betalingsløsning i Salling er baseret på Danske Banks MobilePay-app, som kommunikerer trådløst med kasseapparatet ved hjælp af NFC- og bluetooth-teknologi.
Det eneste, man behøver at gøre, er at åbne sin MobilePay-app på telefonen, taste koden ind og holde telefonen hen til en lille MobilePay-boks ved kassen, så kommer beløbet frem på telefonen, hvor kunden blot skal ”swipe” for at godkende og betale.

mobilpay