ARTIKLER

Strøgets formand: »Pinligt, at så mange butikker lukker kl. 17.30«
Strøgets formand opfordrer butikkerne til at holde fodslag på åbningstiderne. Ellers taber de til centrene.

Salget i Strøgets butikker i Aarhus er stadig præget af finanskrisen, der begyndte i oktober 2008. Formanden for Foreningen Strøget, Lars Svendsen, har svært ved at forstå virkeligheden.
På generalforsamlingen i aftes sagde han:
»Man forstår det ikke helt. Hovedparten af befolkningen er ikke som sådan personligt ramt af pengekrisen. De har stadig fast arbejde og sund økonomi som før finanskrisen, men er stadig tilbageholdende med at forbruge. Vel sælger vi da fortsat varer i butikkerne, men kommer der ikke meget snart lidt mere gang i forbruget, så kan det, at vi er her endnu, gå hen og ændre sig. Oveni har vi så netop sluttet den længste vinter, siden vejret blev opfundet. Det har heller ikke har været befordrende for forårssalget.«
Ledelsen dikterer
Om lukkeloven sagde Lars Svendsen, at alle konkurrenterne udenom har tilpasset åbningstiderne til de nye, moderne tider.
»Vores værste konkurrenter – byens centre og stormagasiner – har på sådanne områder et forspring. Vi kan som bestyrelse for en gadeforening kun opfordre medlemmerne til at gøre, som vi foreslår, mens man i centrene bare har at gøre, som ledelsen dikterer. Derfor er centrene på forkant med fremtiden,« sagde han.
Blød løsning
Strøget har valgt en blød løsning med en minimal halv times udvidelse på hverdage, en time om lørdagen og ud over den første nu også den sidste søndag i måneden.
»Oprigtig talt – det er jo næsten ingenting, specielt set i lyset af, at det trods alt er Danmarks smukkeste strøg,« sagde Svendsen og betegnede det som grænsende til det pinlige, at mange medlemmer lukker kl. 17.30 til hverdag, efter forgodtbefindende om lørdagen og holder helt lukket om søndagen, subsidiært holder åbent kun den første søndag i nogle måneder. Det gælder selv nogle af de store nationale og internationale butikker. Det er der intet format over. Og jeg advarer: Finder vi ikke fælles fodslag, taber vi på den lange bane kundernes gunst til centrene,« sagde han.
Det sagde vi også...
Argumentet for ikke at holde åbent er, at der næsten ingen kunder er.
»Hold nu op. Det sagde man også for 20 år siden, da vi indførte én lang lørdag om måneden. I dag ville vi ønske, at alle ugens dage var lørdage. Sådan bliver det også med søndagene, men først når alle har åbent på samme tid,« sagde formanden.
Han fremhævede samarbejdet med kommunen.
»Det kan ikke fremhæves nok. Der er nogle simple regler, som skal holdes, men ellers er der vide rammer for, hvad vi kan komme igennem med,« sagde Svendsen.
Han takkede mediepartneren Århus Stiftstidende for dens rolle omkring arrangementerne, der ellers ikke lod sig gennemføre.
(Århus Stiftstidende 24.04.2013)

Strøgformand skælder ud på snyltere
Strøgformand Lars Svendsen savner solidaritet hos handlende.

Det var bestemt ikke blide ord, Strøgets formand øste ud over to af de pænt store forretninger på byens hovedgade i aftes. Der var hug til både tøjforretningen Noa Noa og it-butikken Eplehuset.
Problemet er, at de to ikke længere er medlemmer af Foreningen Strøget, som er en sammenslutning af Strøgets butikker. I fællesskab står de for de mange aktiviteter, der hen over året foregår på Strøget.
»Det er første gang i foreningens snart 100-årige historie, vi har oplevet to udmeldelser fra butikker, som fortsætter med at drive forretning. Det er uforståeligt og uacceptabelt – især fordi man derved snylter på sine naboer, som så alene må betale for Strøgets aktiviteter,« sagde Lars Svendsen på generalforsamlingen i Forening Strøget i aftes.

Formanden oplyste, at Noa Noas butikslokale i Ryesgade har været medlem af foreningen siden 1923.
»Nu er de hoppet ud med begrundelsen, at de skal spare. Jamen, det skal vi jo alle sammen. Men man sparer vel ikke først af alt på det, som er med til at holde hjulene i gang. Og hvis vi er det sidste, der bliver sparet væk – ja, så må forretningen jo være lukningstruet,« sagde Lars Svendsen og fortsatte:
»Eplehuset på Sct. Clemens Bro, Mac-computerforretningen, har meddelt os, at strøgforeningen er latterlig, at de ikke føler, de får noget for deres penge, fordi der ingen aktiviteter foregår på Strøget. Magen til arrogance fra en butik, som er rundet af yuppi-kulturen, skal man vist lede længe efter. Når de unge mennesker i butikken – herunder især butikschefen – nu engang bliver voksne, vil de nok opdage, at fællesskab giver solidaritet og er fantastisk for butik og sjæl, samt at empati og høflighed klæder alle mennesker.«
Aktiviteter
Påstanden om, at der intet foregår på Strøget, imødegik formanden sådan:
»Det er uintelligent at påstå. Hvis vi medregner vores markedsføring i Århus Stiftstidende og Århus Onsdag, bruger vi for over 1,5 mio. kroner om året på aktiviteter og markedsføring. Det lader sig gøre, fordi alle betaler kontingent. Men hvert medlem betaler kun ca. halvdelen af, hvad vi bruger på aktiviteter. Den anden halvdel får vi ind, fordi foreningen ejer nogle boder, som vi lejer ud. Man får med andre ord dobbelt så meget, som kontingentet berettiger til.«
Lars Svendsen gjorde i sin beretning opmærksom på, at aktivitetsniveauet i det forløbne år har været større end nogensinde før.
»Konfirmandernes blå mandage, Mc-parade, tre gange Torvemarked, Vild med Dans, udstilling af klassiske racerbiler i forbindelse med Classic Race Aarhus, Verdensbilleder, hvor Thailand flyttede ind på Strøget, EM-fodbold blev markeret, Festugen, udstilling af nye bilmodeller, safari på Strøget i efterårsferien, midnatsåbent med stjernehimmel-tænding, julemand på Strøget hele december samt to store udsalgsperioder. I tusindvis af kroner brugte vi på dette,« sagde Svendsen.
Jubilæum fejret
Formanden fortsatte:
»Tilmed smækkede vi Strøgets 40 års jubilæum som gågade oveni med underholdning og en gammel, original sporvogn. Det blev en tordnende succes med masser af mennesker de tre dage og tæt dækning af jubilæet i både aviser, blade, radio og tv. Eventen var ubudgetteret, men vi gennemførte uden at kræve ekstra. Det kostede os 150.000 kr., så vi får et underskud i 50.000-kroners klassen.«
Svendsen funderede over, hvad Strøget ville være uden aktiviteter:
»Forestil jer Strøget et helt år uden alt dette. Det ville ske, hvis alle gjorde som Noa Noa og Eplehuset. Man skal ikke have gået ret mange timer på handelsskole for at kunne regne ud, at kunderne hurtigt ville foretrække Bruuns Galleri, Storcenter Nord, City Vest, Bilka, Randers Storcenter og lignende steder, fordi de alle har masser af aktiviteter for hele familien under indkøbsturen,« tordnede han.
(Århus Stiftstidende 24.04.2013)

Han skriver bogen om Strøgets historie

Tidligere skohandler, formand for Strøgforeningen, Lars Svendsen beskriver Strøgets udvikling - fra græsmarker til hjemsted for tøjkoncerner.        

Af Søren Willumsen, Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Søndag den 20. januar 2013, 09:06 AARHUS


Strøgets historie er en central del af byens Aarhus’ historie. Det ved formanden for gadeforeningen Strøget Aarhus, Lars Svendsen.


Selv om han er stoppet som skohandler er han fortsat som formand for Strøgforeningen, som kræver stadig mere tid. Men indmellem bliver der også tid til den hobby, han har kastet sig over med en bog om Strøgets historie. Det var 40 års jubilæet i december, der inspirerede ham til at gå i gang og en hel del af researchen foregår på Erhvervs- og Stadsarkivet på Vester Allé.

Han kommenterer udviklingen med den mange tøjbutikker på avisens forside, senest med tøjkoncernen Bestsellers planer på Clemens Torv.

Græssende køer
»Netop Clemens Bro blev opført i 1884 og satte for alvor skred i Søndergades udvikling som forretningsgade. Søndergade blev skabt i 1854 og før da var der marker med græssende køer, fordi det var uden for byen, der kun gik til åen og så lige Fiskergade med,« fortæller Lars Svendsen.

Det der for alvor satte skub i Søndergade var jernbanen og den nye banegård, der kom i 1862 og altså blev lagt udenfor bymidten. Den blev så siden revet ned og genopført 40 år senere på et højere terrænniveau, hvor den ligger i dag med togene i kælderen.

»Tidligere kørte man fra banegården og ned ad Ny Banegårdgade og Mindebrogade til Skolegade og videre til Domkirken og midtbyen. Men hurtigtbegyndte mange at tage den direkte vej hvor Ryesgade ligger i dag og Søndergade. Når de kom til åen var der nogle stejle skrænter og en meget lille bro.«

Købmand gav en bro
Ifølge Lars Svendsen var det købmand og byrådsmedlem Hans Broge, der sluttede ti års diskussion om en større bro over åen ved at betale 10.000 kr. ligesom han lovede at betale skat til byen, hvis der kom en ny bro.

»Dengang gik det nedad hen mod banegården, men vejen blev fyldt op ligesom Banegårdspladsen, og en række huse, der lå lavt i Ryesgade, blev revet ned og erstattet med nye i det nye gadeniveau,« fortæller Lars Svendsen.

Det og meget mere om Søndergades historie, der som bekendt blev gågade for 40 år siden, håber han at kunne fortælle meget mere om i den nye bog, der gerne skulle udkomme til jul.

»Det håber jeg, selv om det tager længere tid, end jeg havde forventet. For man må ikke låne materialer med hjem fra Stadsarkivet, derfor skal jeg finde tid til at sidde dernede.«

Bogen skal fortælle hele historien helt frem til dagens strøg og nyeste udvikling.

»Strøget udvikler sig hele tiden. Selv om jeg synes, der er kommet for mange tøjbutikker i forhold til andre varer, synes jeg, at især Bestseller er begyndt at modernisere mange butikker og holder husene i god stand. Det er flot, det de laver. Se den nye Vero Moda med glas og lys i skrappe farver. Det ligner noget fra New York og Paris og er med til at løfte Strøget og gøre det til en oplevelse at komme her,« siger Strøgets formand - og historiefortæller.

(Århus Stiftstidende 18.01.2013)

 

Strøgforretninger har mindre skiltesjusk
Ens stativer, borde og skilte vinder stadig større indpas.

Af Karsten Bjørno
Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tilbudsvarer på Strøget bliver i stadig større omfang præsenteret på designet byinventar.
Mens foreningen af handlende, Strøget Århus, sidste år fortvivlede over for mange artede kreative løsniger og kaotiske forhold, så ser det i år ud til, at turisterne i denne sæson skal bevæge sig i en æstetisk mere roligt udseende gågade.
»Det er faktisk så godt, at jeg stadig oftere får henvendelser fra andre byer, der gerne vil kopiere vores idé med ens gadeinventar,« siger formand for foreningen Strøget Århus, Lars Svendsen.
»Sidste år var der mere Hjallerup Marked over gadebilledet. Men i år har kommunen været konsekvent i sit tilsyn, og det har hjulpet, så der er kommet mere orden.«
Han fortæller, at hans forening selv gør et stor stykke arbejde for at holde justits.
»Vi kan i år med rette sige, at vi har Danmarks smukkeste strøg.«

Forordning
Gadeforeningen indførte sammen med kommunen for år tilbage en forordning om ens skilte, tøjstativer og borde.
Det skete, fordi den daværende stadsarkitekt fik forstyrret sin æstetiske sans, når han bevægede sig i gå gaden, der dengang mere afspejlede den danske kræmmersjæl.
Ønsket var at blive helt fri for gadevarerne og få husenes rene linje frem, som man ser i de store byer i udlandet. Men de forretningsdrivende slog syv kors for sig.
»Tilbudsvarerne udenfor er en væsentlig del af vores indtægt,« siger Lars Svendsen, der mener, at 5-10 procent af hans omsætning i Paw Sko stammer fra disse varer.
En slentretur op og ned ad Strøget viste en udpræget overholdelse af reglerne. Et enkelt eller to uautoriserede klapskilte skæmmede, men det hører vel til bagatel­grænsen.
Et par steder var der desuden opsat ikke autoriserede stativer, ligesom et par forretninger havde stillet paller med varer udenfor.

Dispensation
Butiksbestyreren i Sisters Point, Henrik Post, for tæller, at han har fået dispensation til sine stativer, der ikke er af den autoriserede slags.
fleste andre har,« siger Henrik Post.
Han bekræfter, at varerne på gaden har betydning.
»Det er spontankunderne, der køber tilbudene udenfor. Desuden er det væsentligt, at vi kan gøre opmærksom på vores første sal med et skilt. Det lokker kunder til.«
Naboen er sportsforretningen Intersport. Her er der ud over de autoriserede stativer opstillet en salgsø af europaller, hvorpå der står fodtøj.
Direktør Lars Ellebæk ønsker ikke at kommentere forretningens alternative valg af gadeinventar.
(Århus Stiftstidende 13.05.2008)

Konkurrenter snapper efter vejret
Strøget i Århus er forbillede for andre byer i provinsen.

Af Hans Petersen
Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Mange nabobyer er duperede over de aktiviteter, Strøget i Århus har gang i. »Vi har en fin gade forening med tæt på 100 procents medlemstilslutning. Det er enestående i Danmark, og det er rygtedes,« sagde formanden, Lars Svendsen, på generalforsamlingen i aftes. Han fortalte, at han får henvendelser fra andre byers gadeforeninger. »Jeg kan dupere dem alle, når jeg fremlægger vores tal. Og at vi bruger 600.000 kr. på juleudsmykning får dem til at snappe efter vejret,« sagde Svendsen.
Event skal udvikles
Han mener, at årets største event, »Verdensbilleder«, skal udvikles. Den er skabt sammen med Århus City­forening, »Verdensbilleder må ikke stivne, så vi kommer til at ligne alle disse ørkesløse »Open-by-Night« i alle andre byer. Det er så kedeligt, at de end ikke magter at finde på et navn til deres event. De kalder det for »Open-by-Night«, har tre mænd med røde næser til at gå rundt i byen, og så lukker de i øvrigt alle absolut senest kl. 22. Hvor er det dog provinsielt. Verdensbilleder må og skal være flagskibet i Jylland og provinsen.«
Efterlyser politi
Svendsen mener, at Strøgets stjernehimmel ved juletid har begrænset levetid. »Den var oppe for sjette år i træk, men vi må indstille os på, at den koster mere og mere i vedligeholdelse. Den skal dog holde fire-fem år endnu, og folk er langt fra trætte af at se den halve million små stjerner.
Svendsen nævnte flere andre punkter:
Rengøring: Er blevet bedre, efter at den øverste del af Strøget er blevet pålagt at deltage.
Cykler: Fylder alt for meget. Der bør indrettes p-pladser til dem.
Parkering: Vi slipper for de værste syndere, efter at der er sat stelere (pullerter) op i Søndergade.
Politiet: Det bør være mere synligt, så Strøget bliver fri for tiggere, gadesælgere og lignende.
(Århus Stiftstidende, 30.04.2008)

Tiggere med ny taktik
Folk på Strøget standses og foræres en rose.

Af Morten Ravn
Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

De østeuropæiske tiggere har valgt ny taktik. De stopper folk i de århusianske strøggader med det forehavende at forære dem en rose, hvorefter de betler penge. Det er pinligt og bondefangeri, siger læser.
    - Jeg synes simpelthen det er pinligt. Jeg kommer til at stå i en pinlig situation, og så er det bondefangeri, at de forærer mig en rose - tror jeg - og så vil de udelukkende tigge penge, siger en pikeret læser, der ønsker at være anonym.
    De østeuropæiske tiggere, hvoraf flere slovenere i foråret blev anholdt på Strøget og i Ryesgade, dukker op med jævne mellemrum. Nogle spiller musik, andre sidder på knæ med en dåse foran sig til pengene.
    Den nyeste taktik går ud på, at de tiggende kvinderne går tæt på de forbipasserende og stikker dem en rose. Derefter får den udvalgte et brev i hånden. Det fortæller på gebrokkent dansk eller tysk en forfærdelig livshistorie - og at vedkommende mangler penge til at forsørge sine børn.
    - Hvis de har råd til at købe roser, har de vel også råd til at købe mad. Jeg synes virkelig, det er en ubehagelig situation at stå i, siger læseren, der i går blev stoppet op af en tigger.
    Vagthavende hos Østjyllands Politi i Århus siger, at tiggerne er en svær størrelse at have med at gøre.
    - De kommer og går. Vi sender løbende folk på gaden i det omfang, vi har mandskab. Vi har ikke anholdt nogen i denne omgang. Men når vi har givet en advarsel, og de dukker op igen, bliver de anholdt, og udvisning af landet er en mulighed, siger vagthavende.
(Århus Stiftstidende 03.08.2007)

Skatter truer strøgbutikkerne
Af Jakob Christiansen
Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Flere butikker i Århus Centrum kan få ualmindeligt svært ved at få økonomien til at hænge sammen, når ejendomsskatterne efter al sandsynlighed snart bliver højere end nogensinde før. Det skriver Jyllands-Posten.
    Formanden for Gadeforeningen Strøget, Lars Svendsen, siger til avisen, at hvis ejerne af erhvervsejendommene i Århus smører de kraftige stigninger i ejendomsskatterne af på lejerne, så kommer 80 procent af Strøgforeningens medlemmer i økonomiske vanskeligheder.
    - Vi kan ikke sende aben videre til kunderne i form af højere priser, da de så blot vil gå andre steder hen i byen og handle. I sidste ende kan det betyde lukninger af en række af strøgbutikkerne, mener han.
    Mange ejendomme er steget mellem 200 og 400 pct. i ejendomsværdi, og det vil udløse nogle enorme ejendomsskatter efter årsskiftet.
    Jyllands-Posten har foretaget en beregning, der viser, at lejeprisen sandsynligvis vil stige med 114 kr i gennemsnit per kvadratmeter. For en forretning på 500 kvm vil det betyde en huslejestigning på knap 5.000 kr. om måneden.
(Århus Stiftstidende 30.06.2007)

Rod i reglerne

Gadeinventar. Det kan være svært at forstå, at reglerne for gadeinventar på Strøget er skabt i et samarbejde mellem Århus Kommune og de handlende. Men det er de, og reglerne er den pris, forretningerne for fem år siden var villige til at betale for at få en flot linje gennem byen med et smukt arkitektonisk fodaftryk i granit. Strøget, der kostede 50 millioner kroner er blevet en attraktion, der trækker tusinder af gæster til, men det er også blevet et eksempel på det rene hurlumhejhus af sjusket gadeinventar.
    Når man ser, hvordan nogle handlende fortolker reglerne, skulle man tro, at de fra starten har været imod, at der skulle være regler overhovedet. Eller at de slet ikke ønsker at indgå i fælleskabet omkring Strøget.
    Bedre bliver det ikke af, at de kommunale embedsmænd stort set har opgivet at håndhæve reglerne, og i intet tilfælde har brugt sanktionsmulighederne fuldt ud.
    Derfor må tiden være inde til, at reglerne tages op til revision. Når så mange handlende saboterer reglerne, kan det være, fordi reglerne ikke længere er tidssvarende, eller fordi det ikke kontrolleres, om de bliver overholdt. Uanset hvad årsagen er, kan hverken kommunen eller Strøgforeningen leve med, at reglementet ikke er det stykke papir værd, som det er skrevet på.
    De handlende kan ikke på den ene side forlange, at politiet fjerner gademusikanter, sælgere og tiggere, når de ikke selv overholder reglerne. Helt galt bliver det, når argumenterne er de barnligt forurettede: når de andre må, så vil vi også!
    Kommunen kunne til en start invitere de handlende til et møde for at høre, hvordan reglerne skal se ud, for at forretningerne kan leve med dem.
    Selv om kommunens arkitekter og embedsmænd har almenheden at tage hensyn til, vil de også kunne forstå, at de handlende skal tjene penge og have kunder i forretningen, og at de derfor har en interesse i at reklamere så meget som muligt for deres varer.
    Omvendt bør de handlende også kunne indse, at ensartet gadeinventar gavner det æstetiske indtryk af en livlig handelsgade. En gade, hvor de gående befinder sig godt, giver også bedre omsætning.
    Når revisionen af de fem år gamle regler er tilendebragt, må kommunen vise vilje til at håndhæve regler, indføre højere bødestraf og i sidste ende skride til politianmeldelse, hvis ikke reglerne overholdes.
    Gør den ikke det, risikerer man, at andre grupper af borgere opdager, at kommunale regler kun er vejledende og ikke noget, der behøver at blive overholdt.
(Leder i Århus Stiftstidende 17.06.2007)

Strøget sander til i sjusk
Forretninger fylder op med ulovlige skilte og andet skrammel, uden at kommunen for alvor griber ind.

Af Pia Richter
Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Foto: Helene Bagger

Skæve parasoller. Træpaller. Og sorte plasticsække. Det lyder mest af alt som en bunke skrammel på vej til en genbrugsstation. Men det er også noget af det, kunderne på Strøget må zigzagge sig forbi på deres indkøbsture.
    - Det ligner Hjallerup Marked. Og det bliver værre og værre, mener strøgforeningens formand, Lars Svendsen.
    På papiret har byen ellers alle forudsætninger for at kunne præsentere borgere og gæster på indkøb for et både smukt og fremkommeligt strøg.
    For fem år siden blev gågaden fra banegård til domkirke renoveret af kommunen for 50 millioner kroner. Stadsarkitektens Kontor havde gerne set den nye granitbelægning ligge helt frit og ubenyttet hen, men det kunne de handlende ikke acceptere. I stedet blev der designet en serie gadeinventar, som de forpligtede sig til at bruge for at sikre et smukt og ensartet udseende.
    Siden er de rene linjer forvandlet til sjusket slingrekurs. Noget skyldes, at forretningerne i sidegaderne sætter deres ureglementerede skilte op, men meget af dagens uorden kan også tilskrives ligegyldighed eller regulær frækhed hos Strøgets egne forretninger.
    - Det bliver værre og værre. Og ingen gør noget. Tilstandene på Strøget nu er så alvorlige, at jeg snart ikke længere kan tage ansvaret for dem. Jeg vil ikke rende og spille politibetjent. Det ender i ragnarok, hvis der ikke snart sker noget, mener Lars Svendsen.
    Strøgformanden ønsker først og fremmest større opbakning fra de handlende til de fælles regler. Hvad gentagne overtrædelser gælder, spiller han bolden over til Århus Kommune.
    Her er det vejingeniør Poul Henning Jensen, Trafik og Veje, som har ansvaret for at administrere reglerne, der skal holde Strøget pænt. Når der bliver observeret overtrædelser, er fremgangsmåden først at sende en henstilling. Hvis den ikke giver det ønskede resultat, følger et påbud. Efter påbudet er der mulighed for at skride ind og fjerne skilte og skrammel, som ulovligt skæmmer Strøget. Grove syndere bliver meldt til politiet. Men det sker aldrig.

Naboeffekten
- Vi ønsker ikke at tage for hårdt ved, for det kan risikere at give bagslag. Hvis vi for eksempel får fjernet nogle paller, så kan det blive ord mod ord om, hvor meget der i grunden stod på dem. Med hensyn til sidegadeskiltene, så er det en levende ting. Der er især problemer ved Skt. Knuds Torv, Rosenkrantzgade og Østergade. Ofte forsvinder et skilt, når vi har sendt det første brev. Men når der så er gået 14 dage, og påbudet er afværget, dukker det op igen. Der bliver brugt meget energi på det her, og der kunne sikkert også bruges mere, men jeg synes også godt, man kunne forlange noget mere selvjustits hos forretningerne på Strøget.
    Poul Henning Jensen tror ikke, forretningerne på Strøget er blevet frækkere med årene. Det er snarere ligegyldighed, som er skyld i sjuskeriet. Og så er mange ramt af nabo-effekten.
    - Det er ligesom på en villavej. Når naboen ikke gider klippe hæk, så gider jeg heller ikke, forklarer han.
    Den opgivende strøgformand tror kun, der er én ting, der kan få Strøget tilbage på rette kurs:
    - Bøder! Store bøder, der kan mærkes på pengepungen. Det skal gøre ondt, før folk forstår det.
    Og vejingeniøren er ikke uenig:
    - Hvis der var mulighed for at udskrive her-og-nu-bøder, så ville der ske ting og sager. Man skulle være parkerings-bud, drømmer han højt.
(Århus Stiftstidende 16.06.2007)

Strøgets rodehoveder skal stoppes
Kommunen gør det ikke godt nok, mener strøgformanden.

Af Pia Richter
Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Strøget i Århus ligner efterhånden en rodet udgave af Hjallerup Marked. Og meget af dagens uorden skyldes de handlende selv.
    De blæser nemlig på reglerne, der skulle holde byens hovedstrøg smukt og pænt, og de slipper tilsyneladende afsted med det.
    - Det er aldrig sket, at vi har meldt nogen til politiet, bekræfter vejingeniør Poul Henning Jensen.
    Han har ansvaret for at administrere de eksisterende regler, som dikterer ensartet og specialdesignet gadeinventar placeret i nøje opmålte zoner.
    Kommunen sender masser af henstillinger og påbud ud til synderne, men griber ikke til den ultimative sanktionsmulighed.
    Med henvisning til vejloven kan alt, som ikke er i overensstemmelse med reglerne, ellers køres væk på ladet af en lastbil.
    Formanden for Strøgets gadeforening, Lars Svendsen, er godt træt af den omsiggribende ligegyldighed.
    Han kunne godt tænke sig, at der snart blev statueret et eksempel, men vil ikke selv spille politibetjent.
    - Det haster, for det er ved at udvikle sig til det rene anarki. Kommunen gør det ikke godt nok, mener formanden, som har taget initiativ til et møde med den politisk ansvarlige rådmand, Peter Thyssen (R) og hans afdeling.
    Fra rådmandens side er der først og fremmest forventning om, at reglerne bliver overholdt.
    Og noget tyder på, at rodehoverne nok hellere bør tage sig sammen. Kommunen er på vej:
    - Vi er nødt til at prioritere vores ressourcer i forhold til sagernes alvor. Hvad Strøget angår, har vi besluttet snart at tage fat fra en ende. Det kommer formentlig til at ske her til sommer, melder afdelingsingeniør Jens Bruun Jensen, Trafik og Veje, Drift.
(Århus Stiftstidende 16.06.2007)

Strøget kan blive landets længste udendørs galleri
Man kan godt udvikle en succes, mener strøgformand Lars Svendsen.

Af Pia Richter
Strøget har alt. En stadig voksende strøm af købestærke kunder, masser af sommerturister og et aldrig svigtende opbud af mere eller mindre ønskede gademusikanter.
    Alt, undtagen:
     - Kunst! På mindst 10 udvalgte steder, måske flere. Og det må gerne være granitkunst for at matche Strøgets flotte granitbelægning. Vi har allerede den første af slagsen, nemlig Fuglen i Reginakrydset.
    Idéen er fostret af Lars Svendsen, formand for gadeforeningen Strøget Århus, og han luftede den torsdag aften for de overraskede medlemmer under den årlige generalforsamling.
    - Århus er jo blevet kendt for sit kunstmuseum i verdensklasse. Tænk hvis man kunne lave en kobling mellem det fantastiske hus og provinsens førende handelscentrum, foreslog Lars Svendsen.
    Andre ville måske vælge at hvile på laurbærrene. Og dem har Strøget høstet en del af på det seneste. For eksempel har en undersøgelse foretaget af Rambøll Management blandt 1000 unge og voksne over 17 år netop slået fast, at Strøget er århusianernes foretrukne sted at gå på indkøb. Næsten hver tredje peger på gågaden fra banegård til domkirke som det bedste sted at shoppe i byen.

Nye projekter
Men butikkerne på Strøget vælger at se fremad. Der skal hele tiden nye projekter til, hvis det skal forblive kundernes foretrukne indkøbssted. Og spektakulære værker, som ikke skulle være alt for store, nogle stationære, andre skiftende, kunne efter strøgformandens mening være med til at gøre Strøget endnu mere attraktivt. De skulle alle placeres i det, der hedder inventarfeltet, hvor butikkerne i dag har mulighed for at præsentere deres varer. Så kommer de ikke til at stå i vejen for nogen.
    Idéen er stadig meget luftig, men bestyrelsen har nu fået medlemmernes opbakning til at undersøge den nærmere, ikke mindst hvad angår finansieringsmuligheder.
    - Man kan sagtens udvikle på en succes, og det her, det er da vist ikke set noget andet sted tidligere. Det kan godt være, idéen kan skydes ned af kommunen, men hvorfor skulle de gøre det? Spørger Lars Svendsen optimistisk.

Vagtværn igen
Samme optimisme har Strøget Århus valgt at udvise, når det gælder én af det forgangne års tabte mærkesager. Efter et års tid med eget vagtværn og mærkbart færre unoder fik Strøget Århus besked om, at den gik ikke. Private vagtværn må ifølge loven ikke operere i offentligt rum. Det er en politiopgave.
    - Men vi er jo i småtingsafdelingen. Det handler om tiggere, dårlige musikanter og ulovlig uddeling af reklamer. Dem var vi næsten forskånet for i det års tid, vi havde vore vagter. Og det er jo ikke den slags, man ulejliger politiet med, mener Lars Svendsen.
    Næste skridt bliver for Strøget Århus med kyndige jurister hjælp at søge politimesteren om dispensation fra loven.
    - En sådan er allerede givet til to steder i byen: Banegårdshallen og opmarchbåsene ved Mols-Linien.
(Århus Stiftstidende 27.04.2007)

Telefontorvet får ny gulvvarme
Det koster kommunen en halv million kr. om året at smelte sneen nedefra.

Af Bjarne Jensen
Orange slanger snor sig i et åbent hul i Telefontorvets fliser. Umiddelbart ligner det de plastikrør, man støber ned i badeværelsets gulv for at sikre sig varme tæer efter brusebadet.
    Det er det også. man kalder det bare ikke gulvvarme, når rørene ligger under én af Århus Kommunes offentlige pladser.
    - Det er et snesmeltningsanlæg, forklarer afdelingsingeniør Jens Bruun fra Århus Kommune.
    Han kan desuden oplyse, at det ikke er noget nyt med varme under Telefontorvet.
    - Faktisk er vi ved at udskifte et ældre anlæg. Vi har dem flere steder i byen, siger han og remser op:
    - Strøget, Ryesgade, Clemens Stræde og Frederiks Gågade.
    Jens Bruun fortæller, at de første snesmeltningsanlæg blev lagt under Strøget for omkring 20 år siden. Med hjælp af anlæggene kan man holde noget af sneen væk fra de nævnte områder.
    Hvor stor udgiften til at drive anlægget i den milde vinter 2006-2007 har været, er endnu ikke gjort op.
    - Men normalt koster det omkring 500.000 kroner, og det er faktisk billigere end almindelig snerydning, siger Jens Bruun.
    Han fortæller, at det er de forretningsdrivende , der betaler for at holde anlægget i gang.
    - De er glade for at slippe for sneen.

Kompliceret miljøregnskab
Men hvad så miljøet? Går det ikke helt ad Kyoto til, når der bliver banket varme direkte ud i den grå århusianske vinterluft med deraf følgende udslip af CO2?
    - Det vil være meget kompliceret at lave den udregning, og jeg ved faktisk ikke, om Århus Kommune har beregnet, hvilke konsekvenser det samlet set har for miljøet.
    Jens Bruun minder om, at almindelig snerydning med store maskiner heller ikke foregår uden udslip af CO2.
    - Og hvis man snakker totaløkologi, skal man jo for eksempel også tage med, at man slipper for at sprede en masse salt, som heller ikke er godt for naturen.
(Århus Stiftstidende 16.04.2007)

Rensning af Strøget var en fuser
Højtryk og nanoteknologi har endnu ikke vundet over Strøgets tyggegummiklatter.

Af Jørgen Bollerup Hansen

Onsdag 16. august sidste år holdt fremtiden sit indtog på Strøget. Den dag blev der taget nanoteknologi i brug i kampen mod skidt og tyggegummiklatter på Strøgets pæne flisebelægning
    Med en højtryksrenser blev klatter og andet overfladeskidt spulet væk. Efterfølgende fik de flotte, nyrensede granitfliser en overfladebelægning, der - hvis alt gik som planlagt - ville sikre, at fliserne fremover kunne holdes helt anderledes rene.
    - Hvis overfladebehandlingen går i forbindelse med granitstenene, som det er meningen, vil kommunens fejemaskiner og det almindelige vejr kunne holde belægningen ren. Ved fejning vil tyggegummiklatter blive sparket væk, lød vurderingen fra Jonas Nielsen, indehaver af Tilst-firmaet Facadeservice, der kvit og frit deltog i forsøget.
    Men tingene gik ikke helt som forudset.

Sukkeret smeltede
Ved afrensningen blev tyggegummiklatterne godt nok spulet væk, men noget af sukkerstoffet i tyggegummiet smeltede og kunne bagefter ses som pletter på fliserne. Derfor måtte afrensningen suppleres med en indledende isblæsning med tøris for at få tyggegummiet væk.
    Desuden var nano-overfladebelægningen ikke i stand til at trænge ned i granitfliserne, som den burde, hvis den skulle have blivende effekt. Siden er der afprøvet flere andre udgaver, men den rette er ikke fundet endnu.
    Nu er kommunens vejafdeling kommet til den konklusion, at det ikke er løsningen.
    - Vi har ikke kunnet se en blivende effekt. Det er en relativ dyr løsning, og så er generne under afrensningen af fliserne betydelige for butikkerne og de nærmeste naboer. Derfor mener vi ikke, det kan bruges, siger kommunens vejchef, Niels Schmidt.
    - Om vi kan finde en metode, det ved vi ikke. Vi følger nu erfaringer fra andre byer. Det store problem er tyggegummiet, for rengøring af andet skidt fungerer udmærket med den nuværende fejning og rensning, siger Niels Schmidt.
    Jonas Nielsen fra Facadeservice ærgrer sig. Firmaet har tilbudt at lave afrensningen inde i et rullende aflukke, der kunne køre ned gennem Strøget, så vand, støv og skidt ikke hvirvles op til ulempe for Strøgets butikker.
    Han har heller ikke opgivet ideen om en effektiv nano-imprægnering. Og om to-tre uger vil firmaet teste endnu en udgave af nano-baseret overfladebehandling.
    - Det generer os, at vi endnu ikke har fundet en løsning. Det kunne være ypperligt, hvis vi kunne komme med den helt rigtige model, siger Jonas Nielsen.
    Niels Schmidt oplyser, at der er en samlet indstilling om renholdelse af byen på vej til teknisk rådmand Peter Thyssen, hvor der også vil blive gjort status for nano-projektet.
(Århus Stiftstidende 15.04.2007)

P-fordom om Strøget er strøget
Trafik og parkering lørdag formiddag i Århus C kan være et helvede, men selv ved Strøget kan man være heldig, viser avisens uvidenskabelige mini-test.

Af Pia Richter, Marianne Ejlertsen og Finn Olsen

Kør til Smilets By, hold i kø og gab kæberne af led af kedsomhed.
    Sådan lyder en klassisk fordom om optakten til en indkøbstur i Århus. Især lørdag formiddag kan være et kombineret trafik- og parkeringshelvede. Så bliver titusinder af østjyder på én og samme tid ramt af købekrampe og må absolut ind til storstaden og køre kreditkort rødglødende.
    Typisk bryder trafikken først sammen ved Sallings parkeringshus. Fredag eftermiddag og lørdag ud på formiddagen starter køen af indkøbshungrende bilister ved indkørslen i Østergade. Så vokser bilkøen ad Amaliegade, hen til Sønder Allé og videre mod Århus Rutebilstation, så mange af busserne hverken kan komme frem eller tilbage.
    I værste fald bliver trafikken forstyrret så langt væk som Spanien og helt til Sibirien, når togene på Grenåbanen blander sig.

Hemmelig parkering
Men hvad skal man så vælge, når man en lørdag formiddag lægger indkøbsturen i lukket automobil ind omkring den århusianske midtby?
    P-muligheder er der nok af omkring Strøget, også hvis man foretrækker at betale sig fra køretøjets opstalding og dermed nedbringe risikoen for sure parkeringsafgifter.
    Umiddelbart virker Sallings parkeringshus som det mest centrale og tættest på Strøget. En anden mulighed tæt på Strøget er det "hemmelige" parkeringsanlæg under busgadehuset med minimal skiltning ved indkørslerne fra Østergade og Åboulevarden.

Kør på havnen
P-huset ved Magasin er også snublende tæt på Strøgets herligheder, for ikke at tale om det rummelige parkeringsanlæg under Bruuns Galleri.
    - Hvis du skal på Strøget, er det hurtigere at holde på havnen ved Toldboden, lød det fra en kollega, da snakken i avisens frokoststue gik om parkering i city i myldretiden lørdag formiddag.
    Den bemærkning udløste et kammeratligt skænderi, fordi flere kolleger slog på tromme for parkering ved Scandinavian Congress Center, altså tæt på musikhuset.
    - Hold i kø til Salling og dø, eller hold på havnen og gå død på traveturen til Strøget, mente en medarbejder, som altid vælger at parkere ved Musikhuset Aarhus, når indkøbsturen går til byens lange gågade.
    Det må komme an på en prøve, fremgik det under madpakkepapirets knitren.
    En mini-test blev aftalt til den første lørdag i skolernes vinterferie, altså lørdag formiddag for godt en uge siden.
    O.K. Det var ikke store byttedag efter jul. Heller ikke starten på januar-udsalget og heller ikke Verdensbilleder, Tall Ships' Race eller andre, store tilløbsstykker, der kan få trafikken til at gå i baglås.
    Men lørdag formiddag i begyndelsen af en skoleferie måtte medføre almindelig trængsel i store dele af den århusianske midtby, spåede vi.

Kør og gå roligt
På præcis samme tid gik starten fra Mc Donalds på Grenåvej. Tre almindelige biler satte kursen mod følgende tre punkter:
    P-huset ved Salling, parkeringspladsen ved Toldboden i Nordhavnsgade og Margrethe-P-pladsen foran Scandinavian Congress Center.
    Uden ræs skulle vi køre ind til centrum og parkere hvert sit sted. Uden kapgang skulle vi spadsere til Sallings indgang på hjørnet af Søndergade og Østergade. Så skulle vi se på vores synkroniserede ure og afgøre, hvilken parkeringsmulighed der bedst kunne betale sig, målt i tid.
    Vi kunne have valgt talrige andre p-muligheder i city for at nå frem til Salling. Vi kunne også vælge endnu flere andre startsteder og dermed tifold flere ruter at køre ad.
    Hvis vi havde valgt et andet tidspunkt, ville resultatet måske også blive anderledes. Men vi valgte at holde fast i hovedparten af de postulater, der udløste småskænderierne i frokoststuen.
    Som det fremgår her på siden, blev resultatet et meget, meget tæt opløb.
    Hvis der overhovedet kan uddrages en morale, må den være, at selv en lørdag formiddag kan trafikken i Århus midtby glide stort set problemfrit - og nærmeste p-mulighed er ikke altid den hurtigste.
(Århus Stiftstidende 18.02.2007)

Verdensbilleder jorden rundt
Af Grith Jørgensen
Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Århus City Forenings store reklameindslag for Århus by, Verdensbilleder, vender i år tilbage til rødderne.
    Byens gader og torve skal igen forvandles til geografiske områder. Denne gang de syv kontinenter: Europa, Asien, Afrika, Nordamerika, Sydamerika, Australien og Antarktis.
    Mandag 4. juni bliver det altså muligt at komme med venner og familie jorden rundt i Århus City.
    - Da vi for et par år siden gik væk fra det geografiske tema, var det fordi, vi syntes, vi trængte til lidt forandring. Nu vil vi gerne tilbage igen, spille op til titlen og give paraden et løft, forklarer direktør i Århus City Forening, Claus Bech.
    Markedsføringsbegivenheden trækker traditionelt mellem 100-125.000 mennesker til byen, hvor forretningerne holder åbent til midnat.
    En anden tradition er Verdensbillede-paraden. Den bliver i år også delt op i de syv kontinenter.
    - Temaet giver os lidt færre områder at arbejde med i år i forhold til sidste år. Men vi havde møde med gadeforeningerne i januar og har fået fordelt kontinenterne, siger Claus Bech.
    Det betyder, at Strøget har fået Europa som tema, Banegårdspladsen, Bruuns Gade og Bruuns Galleri skal trække i de australske farver, Østergade har fået Asien, Frederiksgade skal være Nordamerika, Guldsmedgade, latinerkvarteret og Klostertorv er blevet tildelt Sydamerika, Vestergade, Lille Torv, Immervad og Skt. Clemens Stræde repræsenterer Afrika og endelig vil Åboulevarden og Vadestedet være dedikeret til Antarktis.
    Det hele sluttes af ved midnat med et kæmpe fyrværkeri, der ifølge City Foreningens direktør også vil afspejle de syv kontinenter.
    I forbindelse med årets Verdensbilleder vil der også være en fotokonkurrence med rejser for to på højkant.
    For at deltage i konkurrencen skal man sende et rejsebillede ind til Århus City Forening på mail. Fristen er 15. april.
    De bedste fotos vil blive forstørret og udstillet på Store Torv.
(Århus Stiftstidende, 01.02.2007)

Får vi så også politiet at se på Strøget
Helt ubegribeligt at man så godt som aldrig ser politiet i menneskemængden.

Af Lars Svendsen
Formand, gadeforeningen Strøget Århus,
Søndergade 53, Århus Politiregionens nye færdselschef, Kristian Thomsen, siger i Århus Stiftstidende 24. december, at vi nu med den nye politireform får et langt mere effektivt politi at se på gader og veje. Betyder det så også, at vi nu langt om længe får politiet at se på Strøget?
    Strøget i Århus er i dag det sted i Danmark uden for hovedstaden, hvor der dagligt og vedvarende opholder sig flest mennesker ad gangen. Helt ubegribeligt er det derfor, at man så godt som aldrig ser politiet i denne menneskemængde - specielt taget i betragtning, at der hvert eneste minut indenfor den almindelige butikstid foregår en ulovlighed!
    Dagligt får strøgforeningen henvendelser fra brugere af Strøget, som i den grad føler sig forulempet eller irriteret over, ustandseligt at få henvendelse fra uddelere af ulovlige reklamematerialer, lotterisælgere, hververe fra diverse religiøse trosretninger, uautoriserede gadehandlere, hververe fra de humanitære organisationer, gratisavis-uddelere, tiggere, tonedøve musikanter plus alt det løse.
   
    Oven i det skal man ikke sjældent springe for livet, når cyklister kører slalomkørsel gennem folkemængden. I morgentimerne, før butikkerne åbner, kører på det nærmeste et Tour de France-felt gennem gågaden, da det jo er den korteste og direkte cykel-vej mellem Frederiksbjerg-bydelen og Mejlgade/Nørreport.
    Hvert eneste minut går adskillige over for rødt lys i Regina- og Salling-krydset, ofte forårsagende hårde opbremsninger fra bilisterne.
    Strøget er efterhånden helt sandet til i parkerede/efterladte cykler, og håndværkerbiler parkerer lystigt fra tidligt morgen til hen på eftermiddagen, på denne byens billigste p-plads. Her kommer jo hverken politiet eller P-vagterne!
    Vores dyre, nyrenoverede, højt roste og præmierede Strøget har på få år - grundet den meget store succes - på sine dage fået karakter af en østjysk udgave af Hjallerup Marked. Og det var præcist dét, vi fra strøgforeningens side for alt i verden ville undgå.
   
    Derfor hyrede vi et vagtselskab til at yde strøggængerne service, og til samtidig lige at påtale ulovligheder overfor lovbryderne, som i visse tilfælde slet ikke er bekendt med, at de er i gang med en ulovlighed. Det har politiet nu sat en stopper for. Strøgforeningen har måttet opsige samarbejdsaftalen med vagtselskabet, fordi politiet siger, at kun det må lave politiarbejde på Strøget!
    Okay, siger vi så. Er det så nu, med den nye politireform, at korpset fast og dagligt vil udføre politiarbejde på Strøget?
(Århus Stiftstidende, 30.12.2006)

Udsigt til total videoovervågning af Strøget
Af Niki Ranch Nielsen
Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Overvågningssamfundet er rykket nærmere. Snart risikerer du at blive foreviget på strøgturen af overvågningskameraer i hobevis hele vejen fra Århus Domkirke til Bruun's Galleri.
    Justitsminister Lene Espersen (K) er på vej med en ny lov, der skal give butikker ret til udvidet videoovervågning af indgangspartier og facader, herunder også fortove og parkeringspladser. Strøgchefer over hele landet er positive, og i Århus er formanden for Strøget Århus, Lars Svendsen, klar til overvågning af hele Strøget, skriver Urban.
    Justitsministerens forslag ventes fremsat i slutningen af februar. Forslaget støttes af Dansk Folkeparti, der endda ønsker at tage skridtet videre mod total overvågning. Partiet stiller med et ændringsforslag, så kommunerne får mulighed for at overvåge hele gågader og ikke blot forretningsfacader.
    - Den model vil vi slutte op om, for der er meget, der skal ryddes op i, også ulovlige uddelinger. Vi vil respektere privatlivets fred. Folks stævnemøder rager os en papand, bedyrer skotøjshandler og formand for Strøget Århus, Lars Svendsen i Urban.
    Andre steder i landet er strøgcheferne nok lune på øget overvågning, men ikke på DF's forslag:
    - Så hellere flere politifolk på Strøget, siger sekretariatschef i Københavns City Center, Jan Michael Hansen.
    Samme melding lyder fra citychefen i Aalborg. Han er imidlertid i tvivl om, hvorvidt flere kameraer rent faktisk vil betyde mindre tyveri og færre indbrudsforsøg. Det tror citychef i Odense, Johannes Lollesgaard dog:
    - Den psykologiske virkning spiller en rolle. Flere vil nok tænke sig om en ekstra gang. Men den totale overvågning af det offentlige rum, som vi kender det fra flere steder i England, er en dårlig idé, siger han til Urban.
(Århus Stiftstidende, 19.01.2007)

Søndags-åbent en begrænset succes
Af Grith Jørgensen
Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Da lukkeloven blev revideret i 2005, fik butikkerne lov til at holde åbent mere end 20 søndage om året.
    Den ændring har ifølge de handlende i Århus kun slået an i begrænset omfang, og strøgformand, Lars Svendsen, undrer sig over, hvorfor Venstre finder det nødvendigt at afskaffe lukkeloven.
    - Vi gør langt fra brug af de søndage, som loven giver os ret til. På Strøget holder vi ikke åbent mere end ni søndage om året, siger Lars Svendsen.
    Han frygter, at det kun vil være de store såsom Dansk Supermarked og centrene, der vil have råd til at udnytte muligheden for ekstra åbningstid.
    - Der er måske en lille del af specialhandlen, der vil føle sig presset til at holde ekstra åbent, men det er der ikke et marked for, siger Lars Svendsen.
    Administrationschef i Bruuns Galleri er enig med Lars Svendsen i, at de handlende langt fra udnytter mulighederne for at holde åbent om søndagen. Han mener dog, det er et spørgsmål om tilvænning hos kunderne.
    - Søndagene vokser, men det vil tage nogle år endnu, inden danskerne har taget det til sig, siger Bo Steffensen.
    Administrationschefen er sikker på, forbrugerne nok skal lære det, og han mener, at ligesom samfundet ændrer sig, må de handlende også følge med.
(Århus Stiftstidende, 16.01.2007)

Politiet stopper Strøgets vagter
Strøget har uden tilladelse haft vagter til at gribe ind på gaden. Strøgformand forudser anarki, når vagterne er væk.

Af Morten Svith
Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Strøgforeningen har mod reglerne i et år haft uniformerede vagter til at påtale mindre ulovligheder på Strøget. Den udgave af et privat mini-politi har Århus Politi nu sat en stopper for.
Vagterne må gerne gå op og ned ad Strøget i uniform, men de må ikke påtale tiggeri, cyklister mellem fodgængerne eller ulovlig uddeling af kommercielt reklamemateriale for eksempel, har politiet meddelt vagtselskabet.
- Og når de ikke må det, mister vagterne deres funktion. Derfor siger vi nu aftalen med vagtselskabet op, siger formanden for Strøgforeningen, Lars Svendsen.
Hos Århus Politi oplyser vicepolitikommissær Svend Aage Nielsen, at det kræver en særlig tilladelse, hvis man skal have uniformerede vagter i det offentlige rum.
- Sådan en tilladelse ville vi ikke give. Også på Strøget er det politiets opgave at sørge for ro og orden. Og vi er der i den udstrækning, vi har mandskab til det, siger Svend Aage Nielsen.

Hjallerup Marked
Lars Svendsen forudser det rene kaos på Strøget, når foreningens vagter er væk, og der kun er vagter tilbage i en del af butikkerne.
- Det bliver Hjallerup Marked i anden potens. Vi kan ikke længere styre, at her er pænt og ordentligt. Strøget bliver i løbet af kort tid et ragnarok med cyklister, henstillede cykler, tiggere, reklameuddelere, gadesælgere og hververe i hobetal. Og det er lige præcis den slags, der irriterer og generer fok, der er på indkøb eller blot går gennem Strøget, lyder der fra Strøg-formanden, der fortsætter:
- Det er grotesk, at politiet ikke vil give vagterne lov til at påtale ulovligheder, som de møder på deres vej gennem Strøget. Jeg kan jo ikke ringe til politiet, hver gang jeg ser en ulovlighed. Og politiet har jo heller ikke ressourcer til at komme. Vi har fået et flot strøg, som alle er glade for. Jeg frygter, at vi ender i det rene anarki nu.
Strøgformanden mener heller ikke, at kommunen lever godt nok op til sin opgave med at føre tilsyn med Strøget.
- Jeg synes kommunen svigter det nye Strøget, som vi ellers var enige om, at vi skulle holde flot, siger Lars Svendsen, der blandt andet ærgrer sig over, at kommunen ikke griber ind overfor uautoriseret gadeudstyr og skilte, der viser til butikker i sidegaderne.
Det er Poul Henning Jensen fra kommunens afdeling for Trafik og Veje, der står for tilsynet. Han erkender, at tilsynet nok kan strammes lidt op.
- Men generelt er det nu mit indtryk, at der er ret ordnede forhold på Strøget. Det er slet ikke som i gamle dage, hvor Strøget var et mylder, som det kunne være lidt svært at komme igennem, siger han.
(Århus Stiftstidende 9. 12. 2006)

Om igen, fru minister
INDSAMLERE Kødranden af mennesker, der godt lige vil bruge to minutter af vores tid og et kontant bidrag i en god sags tjeneste eller bare vil tigge penge eller spille musik, mens hatten er sat frem, er vokset betragteligt, de seneste par år.
    Turen fra Århus banegård til Domkirken skal efterhånden foretages i slalom, hvis man skal styre sig fri af betlere, musikanter og ikke mindst hververe fra de humanitære organisationer, der endda oftest er professionelle hververe.
    De handlende på Strøget har fra den daglige kundetakt gennem lang tid kendt til, hvor generet, og ofte krænkede, folk på gaden føler sig over denne anmasende adfærd. De har rejst sagen overfor de lokale myndigheder, men uden held, fordi ingen regler rent faktisk overtrædes, når organisationerne sender folk på gaden for at gøre opmærksom på sig selv og de gode sager, de oftest kæmper for.
    Derfor gik Århus Kommune sammen med København, Odense og Ålborg om en fælles appel til justitsministeren om at ændre på reglerne, så det værste pres kunne blive stoppet. De fire storkommuner argumenterede for, at aktiviteterne ikke nødvendigvis skulle begrænses via forbud, men blot indskrænkes, evt. i form af stadepladser, så almindelige mennesker ikke behøver at føle sig som jaget vildt, så snart de tager et par skridt i byens gader.
    Nu har justitsminister Lene Espersen (K) svaret. Hendes svar er nedslående. Selvom samtlige fire byer beskriver problemet som både massivt og voksende, og får medhold af de lokale politimestre, så finder hun det ikke nødvendigt at ændre på noget som helst. Det er godt nok som det er. Det må vi finde os i.
    Det vil vi bare ikke. Ministeren bliver nødt til at tage dette problem seriøst. Og det kan hun roligt gøre med afsæt i den omstændighed, at det ikke er refleksbetinget brokkeri, når så mange mennesker føler sig ubehageligt til mode over hele tiden at bliver gjort opmærksom på, hvor god en gerning, de kunne gøre. Det bør mane til eftertanke, at der er tale om organisationer, hvis virke langt de fleste mennesker har sympati for, og som mange støtter med kontante bidrag i alle mulige sammenhænge. For så meget desto tungere er protesterne.
    Det kan simpelt hen ikke være meningen, at vi for at holde hververne fra livet skal puste os op og med et hårdkogt kropssprog signalere den totale mangel på venlighed og imødekommenhed. Vi må for pokker da kunne gå en tur i vores by uden at forstille os.
    Med andre ord: På den igen, fru minister. Reglerne skal laves om.
(Leder, Århus Stiftstidende 10.11.2006)

Gadehververe kan fortsat samle ind på Strøget
Justitsminister Lene Espersen (K) mener, det er unødvendigt at lovgive om gadehververe og tiggere.

Af Grith Jørgensen
Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

- Det er en om'er!
    Sådan lyder kommentaren kort og kontant fra Århus City Forenings direktør, Claus Bech, efter at justitsminister, Lene Espersen (K), har svaret, at hun ikke mener, der er grundlag for at tage initiativ til nye regler, når det gælder musikanter, tiggere og professionelle hververe på Strøget i Århus.
    De handlende i byen oplever en større og større irritation hos mange af deres kunder over, at de skal løbe slalom mellem de professionelle hververe, der stopper folk på gaden for at få dem til at støtte velgørende formål. Yderligere viste en Epinion-undersøgelse fra i sommer, at seks ud af ti århusianere er trætte af gadehververne. Derfor sendte rådmænd fra Danmarks fire største byer i juli et brev til Justitsministeriet med ønske om hjælp til at løse problemerne. De fire byer ønsker, at kommunerne og politiet får nogle effektive værktøjer, der kan bruges til at regulere den voldsomt tiltagende og uønskede aktivitet på strøggader.
    Det er det brev, justitsministeren nu har svaret på. Og svaret blev altså et nej.
    Lene Espersen (K) har talt med politiet i Aalborg, Århus, København og Odense, og med afsæt i deres udtalelser mener hun, at problemerne løses bedst lokalt.
    - Jeg synes, det er en vag tilbagemelding. Så vidt jeg kan se, er det også en embedsmandsafgørelse. Justitsministeren har altså ikke ønsket at diskutere det på et politisk plan.
    - Det, synes jeg, er skuffende, siger Claus Bech.
Formand: Tåbelig afgørelse
Formand for Strøgets gadeforening, Lars Svendsen, kalder Lene Espersens afgørelse tåbelig.
    - Det er et klassisk eksempel på, at politikerne er helt ude af trit med befolkningen. Det er jo åbenlyst for selv en blind, at der er problemer med hververne. Jeg får dagligt klager over dem fra kunderne i min butik, siger Lars Svendsen, der ejer en skoforretning på Strøget.
    Strøgformanden overvejer at starte en underskriftindsamling, der kan åbne justitsministerens øjne for problemet. Og City Foreningens direktør vil bede rådmand Peter Thyssen (R) om at vende tilbage til Lene Espersen og bede hende kigge på sagen igen.
    Både Lars Svendsen og Claus Bech understreger, at de på ingen måde er ude efter de organisationer, der står på Strøget. Begge mener dog, at der må findes en løsning på, hvor og hvordan hververne må henvende sig til folk.
    - Det er ikke brødnid fra butikkernes side, men når folk føler sig så voldsomt generet af gang på gang at blive stoppet, så må vi gøre noget, siger Lars Svendsen.
(Århus Stiftstidende 10.11.2006)

Bedre kundeservice på Strøget
Af Mette Madsen
Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Strøget varsler mere service til kunderne. Foreningen for butikkerne på Strøget har skiftet vagtselskab, og fremover vil kunderne kunne få hjælp hos fire servicevagter fra G4S i stedet for én servicevagt fra Dansikring.
    De skal vise vej, være klar til at yde førstehjælp og holde øje med, at de handlende kan færdes trygt i midtbyen.
    Det fortæller formand for Strøget, skohandler Lars Svendsen, der understreger, at skiftet ikke sker på grund af utilfredshed med det gamle selskab, men simpelthen fordi Strøget har fået et bedre tilbud.
    Lars Svendsen oplever, at behovet for flere servicevagter er presserende, for Strøgets butikker er inde i en god periode. Og jo mere succes forretninger på Strøget har, jo flere mennesker færdes i midtbyen, og jo større risiko er der for ubehageligheder.
    - Vi vil have, at Strøget skal være et trygt sted at færdes, og borgerne skal have lov til at gå i fred, siger han.
    Derfor er det også vagternes opgave at påpege ulovligheder overfor de folk, der begår dem.
    For eksempel skal servicevagterne være med til at påpege ulovligheden ved at dele løbesedler og reklameprøver ud.
    En anden ulovlighed, som - ifølge Lars Svendsen, generer Strøgets kunder rigtig meget, er, at en del cyklister ser stort på, at gågaden reelt set ér en gågade, og pløjer frygtesløst ind i menneskemængden. Dem bør servicevagterne også tale med.
    Derudover skal servicevagterne selvsagt holde et vågent øje med lommetyve og butikstyve.
    Lars Svendsen har fået mange positive meldinger fra tilfredse kunder om den vagtservice-ordning, der har været indtil nu, og derfor har han endnu større forventninger til den nye, nu hvor der er fire til at tage sig af strækningen fra banegården til domkirken.
    Til Lars Svendsens store irritation kan servicevagterne ikke gøre noget ved de mange uddelere af gratis-aviser og velgørenheds-organisationernes sælgere, der med stor energi kæmper for at skaffe nye medlemmer blandt Strøgets kunder. Sammen med Cityforeningen kører Strøgforeningen en sag mod de humanitære organisationer, og den ligger i øjeblikket hos Justitsministeriet.
(Århus Stiftstidende 28.10.2006)

Vi har shoppet igennem i efterårsferien

Af Grith Jørgensen
Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

De forretningsdrivende i midtbyen klager ikke. Tværtimod. Endnu engang har kunderne købt bukser, parfume og dvd'er til rekordstor glæde for de handlende.
Strøget har været tætpakket af mennesker og ledt tankerne hen på december kort før juleaften.
Ikke underligt melder Strøgets jubilar, Salling, om et meget tilfredsstillende salg denne uge.
- Det har været en helt fantastisk uge for os, hvor efterårsferien selvfølgelig også har været en del af vores jubilæum, siger salgs- og marketingchef, Lars Højgaard.
At Sallings jubilæum har trukket rigtig mange mennesker til byen - også langvejs fra - er de handlende i midtbyen slet ikke i tvivl om. For nok har de beriget stormagasinet på Strøget, men de har også lagt pengene i andre forretninger.
- Selvfølgelig har de været i Salling, men jeg har snakket med mine medlemmer på Strøget, og der har folk været tilfredse med handlen, siger formand for Strøgforeningen, Lars Svendsen.
Kunder til alle
Han har selv en skoforretning på Strøget i Århus, og her har han oplevet en omsætningsstigning på godt 10 procent i forhold til efterårsferien sidste år. En stigning, der ifølge strøgformanden passer meget godt til de meldinger, han har fået fra andre strøgbutikker.
- Der var måske et par enkelte, der har været lidt nervøse i forhold til Sallings jubilæum. Var der overhovedet kunder til os andre, spørger Lars Svendsen retorisk.
For det viser kassebonerne, at der har været.
- Har man først planlagt en tur til Salling, går man selvfølgelig også en tur på Strøget. Man tager ikke til city bare for én specifik forretning, siger strøgformanden.
I Bruuns Galleri er man enig i den vurdering.
- Ingen tvivl om at Salling har trukket mange mennesker til byen. Vi har jo bare kunnet kigge på folks poser. Men folk har taget det som en tur til byen, hvor de også har været en tur i Bruuns Galleri, siger marketingchef, Jeanette Bech Sørensen.
Omsætningstallene for efterårsferien i Bruuns Galleri ligger ikke klar endnu. Men ifølge marketingchefen lyder meldingen fra citycentrets butikker på, at omsætningen er steget med 15-20 procent i forhold til sidste års efterårsferie.
Hos byens andet stormagasin er man mere tilbageholdende med tal. Salesmanager i Magasin i Århus, Klaus Koldsgaard, ønsker ikke at oplyse hverken omsætningstal eller procentstigninger.
På mandag starter hverdagen for de fleste med skole og arbejde igen, og for byens handlende fortsætter kampen om kundernes kroner. Efter Salling har slukket jubilæumsfyrværkeriet, tænder Magasin op under sin Super Bazar, hvor stormagasinet bugner af tilbud torsdag, fredag og lørdag i næste uge.
I Brunns Galleri gør man klar til at fejre fødselsdag i uge 44, mens Strøget tager sig et pusterum på 8-10 dage, inden juleforberedelserne går i gang.
Århus Stiftstidende 21.10.2006

Gaveregn til børn og mennesker i nød
Salling fejrede sig selv ved at forære bamser og store beløb væk.
Tala og Sara holdt godt fast på deres bamseprinsesser, da først de
havde fået dem i favnen. Lillebror i klapvognen fik en bamsedreng, men
var knap så interesseret. De tre søskende fik deres bamser i Salling
lidt før kl. 12 på jubilæumsdagen, og da var der mindst 3000 tilbage,
som stadig manglede en lille kærlig bamsemor- eller far. Foto: Kim
Haugaard
Bamser her. Bamser der. Bamser allevegne. Sådan så ikke bare Strøget,
men hele bybilledet ud i går, da Salling fejrede sin egen 100 års
fødselsdag med at lade gaver regne ned over alle andre end sig selv.
    Til de første 5000 børn med en voksen ved hånden var der nemlig en
kær bamseprinsesse i lyserødt ballettøj eller en kæk bamseprins i
sportsdress. De blev knuget og krammet i en sådan grad, at ingen kunne
være i tvivl om, at de bløde gaver faldt i børnenes smag.
    Samtidig med at bamse nummer 2100 omtrent blev lagt i favnen på en
lille benovet pige på 3. sal, lagde fru Karin Salling en check på
100.000 kroner i hænderne på både Joan Fisker Hougaard, leder af Reden
i Århus og Ove Lauritsen, leder af Kirkens Korshærs lokale nattjeneste.
    Skønt begivenheden i stueetagens bogafdeling ikke tiltrak sig nær
så megen opmærksomhed som bamseuddelingen, der forårsagede køer længe
før åbningstid og efterfølgende storm på alle indgange, kan der næppe
være nogen tvivl om, at gaverne har stor betydning for modtagerne.

Til de nødstedte
Pengene skal komme brugerne af de to private tilbud til gode: Kvinder
i nød, narkoprostituerede, hjemløse og voldsramte kvinder, og de
ensomme og socialt udstødte, som mangler et sted at finde varmen. Og
det valg var ikke svært at træffe.
    Da det blev besluttet, at stormagasinet som en gestus i anledning
af 100-årsdagen ville forære to gange 100.000 kroner væk til nogle af
de mennesker, der altid kan trænge til en håndsrækning, var fru Karin
Salling ikke på noget tidspunkt i tvivl om, hvem modtagerne skulle
være.
    - Jeg havde læst i avisen, at Reden var lukningstruet, og tænkte
straks, at det da var forfærdeligt. Hvis de stakkels kvinder ikke
længere har Reden, hvor skal de så gå hen, sagde hun, da pengebeløbene
var blevet lagt i de rette hænder.
    Heller ikke Nattjenesten var til diskussion. At der nu tilflyder
den 100.000 kroner, som ifølge korshærspræst Poul Fihl kan gå til alt
fra underbukser til stjerneskud - og måske i virkeligheden begge dele -
er helt i afdøde Herman Sallings ånd:
    - Hver gang vi var i kirke, og det blev annonceret, at der denne
gang blev samlet ind til Nattjenesten, var min mand og jeg altid enige
om at give lidt ekstra, for de mennesker kan virkelig bruge pengene.
Det er altid hårdt at være ensom. Men at være ensom, fattig og syg, det
er værre, mener fru Salling.

En dag der skal huskes
Den næsten ydmyge markering af gaveoverrækkelsen er ifølge fru Salling
også helt i Herman Sallings ånd. Lidt ligesom at lægge lidt ekstra i
kirkebøssen, uden at fortælle det til nogen, bare i en anden målestok.
    Til gengæld var der blæs på bamseuddelingen. Så meget, at
stormagasinets daglige leder, salgs- og marketingchef Lars Højgaard,
måtte lukke kunderne ind i hold og standse de rullende trapper, som
ellers ville have været de rene trafikpropper. Når Salling legede
julemand i utide var det for at gøre selve 100-årsdagen minderig for så
mange som muligt.
    - Vi vil gerne markere dagen, så den bliver husket længe. Vi
slutter den af med fyrværkeri, men det er nok hurtigt glemt. Bamserne
derimod er tilbage mange år frem i tiden. Hvis børnene ikke kan huske,
hvornår de fik den, så kan de voksne, mener Lars Højgaard.
Århus Stiftstidende 20.10.2006

Gadehvervning gået over gevind
INDGREB: Århus Cityforening og Strøget beder rådmand og politi om hjælp

Af Ivar Rønsholdt
Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Strøget i Århus skal være et sted, hvor folk kan gå i fred og selv være herrer over, hvor de vil hen, mener Cityforeningen og Strøgets gadeforening.
Det lyder som en selvfølge, men flere og flere kunder klager i forretningerne over, at de ikke kan færdes på gågaden, uden at de ustandseligt bliver kontaktet af hververe og indsamlere fra diverse humanitære organisationer og andre foreninger.
Århus City Forening og Strøget går nu til rådmand Peter Thyssen (R) og til ledelsen af Århus Politi for at få hjælp til at løse problemet. Der er aftalt møde om sagen på rådhuset fredag 24. marts.
- Folk føler sig virkelig jagtet af disse hververe. Jeg får dagligt klager fra strøggængere, og vi bliver ganske enkelt nødt til at gøre noget ved det, siger formanden for Strøget, skohandler Lars Svendsen.
Han fortæller, at problemet er vokset og vokset de seneste år:
- Før i tiden var det frivillige og ulønnede ildsjæle fra nogle få nødhjælpsorganisationer, der gik på Strøget. Nu er flere organisationer og miljøforeninger kommet på gaden, og de hyrer en sværm af unge professionelle sælgere, der får penge for at kapre nye medlemmer. Det betyder, at de er mere ivrige og pågående i deres henvendelser til folk, og nu er det altså gået helt over gevind, siger Lars Svendsen.
- Hvad vil I gøre ved det. Det er jo ikke ulovligt?
- Allerhelst så jeg, at de slet ikke er her, men det er måske ønsketænkning. Vores oplæg til rådmanden kunne være, at organisationerne får anvist bestemte steder inde langs husrækken, hvor de kan stå med deres materiale og indsamlingsbøsser. De skal ikke have lov til at tage direkte kontakt til folk.
Rådmand Peter Thyssen er enig i, at organisationernes hvervning på Strøget er taget voldsomt til.
- Det er i alles interesse, at vi får reguleret det her, så det ikke griber for meget om sig og bliver en pestilens. Jeg ved bare ikke hvordan! Kommunen har ikke lovhjemmel til at tvinge organisationerne til at stå et bestemt sted, siger rådmanden.
Århus Stiftstidende 18.03.2006

Grillmor er med på pengemoden
STRØGGRILLEN: Betal bare med dine euro

Af Morten Ravn
Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Gitte Frederiksen er med på pengemoden. Grillmor i Strøggrillen på Strøget så allerede for fire år siden stort på danskernes nej til den fælles europæiske møntfod euro. Så i lang tid har kunderne kunnet betale med euro.
De store, internationale butikskæder, for eksempel indenfor tøjmode, skilter ofte med priser i både kroner og euro. Men det er sjældent, at små handlende giver sig i kast med flere forskellige valutaer på én gang.
Det ser Gitte Frederiksen, der har drevet Strøggrillen i 10 år, stort på.
- Det var egentlig for sjov, at jeg begyndte med priser i både kroner og euro. Men det er faktisk blevet en stor succes. Om sommeren modtager jeg mange gange i løbet af en dag euro, mens det om vinteren i gennemsnit bliver til en gang om ugen, fortæller Gitte Frederiksen.
- Det er især turister, som betaler med euro om sommeren, og så en hel del danskere, som typisk kommer hjem fra ferien med lidt euro på lommen, og så er det jo meget praktisk at kunne betale for frikadellesandwichen hos mig, der Gitte Frederiksen.
Hun har stor erfaring indenfor sit fag. Før Strøggrillen drev hun forretning af samme navn i Frederiks Gågade under trappen i busgade-bygningen.
- Jeg er nærmest født ind i denne her branche. Mine forældre, Gurli og Henning Jørgensen, var i mange år værter på Restaurant Friheden i tivoli, siger Gitte Frederiksen.
Århus Stiftstidende 14.03.2006

Strøget kræver gamle træer fældet
GRØNT: Platantræerne er blevet for store og knudrede, mener butiksindehaverne

Af Finn Olsen
Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Træer er til for at blive fældet, vel at mærke når de er blevet store og gamle nok.
Det mener mange af de handlende på Strøget, som gennem flere år har set sig gale på de over 30 år gamle platantræer i den del af Strøget, der hedder Søndergade.
- Fæld dem ved roden. Så bliver der plads til nye, friske og grønne træer. Det trænger vi til, lyder det fra formanden for Strøget, skotøjshandler Lars Svendsen, Paw Sko.
Strøg-foreningens krav er langt fra nyt. Det lød senest for tre år siden, da gågaden blev retableret med blandt andet ny gadebelægning og nyt byinventar fra Banegårdspladsen til Domkirken. Dengang krævede de handlende også nye og friske træer i stedet for platantræerne, der er fra 1972. Så kunne de nye træer, lige som i Ryesgade, vokse op sammen med det nye Strøget, lød det.
Siden er platantræerne blevet endnu større og kraftigere, og på Strøget spekulerer de handlende på, hvordan det skal ende.
Lars Svendsen:
- I denne sag er byrådet og embedsmændene ude af trit med borgernes ønsker. Mange kunder og handlende på Strøget mener, at platantræerne er blevet for gamle og for knudrede, og jeg er enig.
- Ganske vist studser kommunens gartnere hvert år grene og kviste, men prøv at se på trækronerne. De er grimme og forvitrede.
Formanden henviser også til, at platantræernes højde i julemåneden resulterer i huller i Strøgets elektriske stjernehimmel.
- Ingen andre steder i hele verden vokser træerne ind i himlen. Når træer er store nok, eller som her er blevet for store, så fælder man dem og planter nye. De gamle stammer gør så nytte som gavntræ. Det kan man for eksempel se på den fine træbelægning på Skt. Clemens Bro, siger Lars Svendsen.
Men står det til Naturforvaltningen under Århus Kommune, som ejer platantræerne, så bliver de stående, hvor de står. Naturforvaltningschef Troels Bak er dybt uenig med formanden for Strøget.
- Platantræerne er både smukke og unge. De stor flot i gågaden, og de kan blive op til 100 år. Så træerne er i deres bedste alder og kan pryde Strøget i mange, mange år endnu.
Den besked er strøg-formanden meget utilfreds med. Han vil i det nye år forsøge at overbevise byrådet om, at træerne skal skiftes ud.
Århus Stiftstidende 23.12.2005

Strøget vil lukke huller i himlen
JULELYS: Nye og mindre træer kan lappe huller i den elektriske stjernehimmel

Af Finn Olsen
Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Hullerne i ozonlaget skabes af mennesker, men på Strøget i Århus er det omvendt.
Der er det naturen, der laver huller i himlen.
I december er næsten hele gågaden oplyst ved hjælp af en halv million små lamper, der udgør et tæppe af lys. Men flere steder i Søndergade er der store huller i lystæppet. Der er nemlig huller, hvor træerne vokser op i himlen, og det skaber huller i juleglæden, mener formanden for gadeforeningen Strøget, skotøjshandler Lars Svendsen.
Han har i flere omgange anmodet den kommunale naturforvaltning om at beskære de over 30 år gamle platantræer, så hullerne i lystæppet kan blive lappet, men hidtil forgæves.
- For nylig lovede forvaltningen mig, at nogle gartnere snart ville markere på grenene, hvor der skal skæres, når juleudsmykningen er pillet ned. Så kunne vi få lappet hullerne inden julen næste år. Nu er forvaltningen vendt rundt på en tallerken, siger Lars Svendsen ærgerligt.
I naturforvaltningen bekræfter afdelingsleder Peter Andreasen, at træerne ikke skal beskæres, så lystæppet kan blive intakt. Det vil ødelægge træernes udseende, mener han.
- Belysningen hænger i en højde, der i så fald kan koste hele trækroner. Nogle steder vil kun stammerne stå tilbage. Det synes vi ikke er pænt, siger Peter Andersen.
Strøg-formanden er helt uenig. Når julen er ovre, vil han endnu en gang prøve at overbevise Århus Byråd om, at de gamle platantræer bliver fældet. Så skal der plantes nyt, og hullerne i lystæppet kan blive lappet.
Århus Stiftstidende 23.12.2005

Svinesti på Strøget

Af Ivar Rønsholdt
Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

"Vi kan simpelthen ikke være bekendt, at det ser sådan ud", lyder det med forarget stemme fra direktøren i Århus City Forening, Claus Bech.
Han taler om den del af Ryesgade, der ligger nærmest Banegårdspladsen. Her flyder det konstant med papir, cigaretskod og andet affald ud for forretningerne, især i jernristen på langs af gaden og neden for træerne.
- I Søndergade har forretningerne truffet aftale med kommunen om renholdelse. Her fungerer det godt nok. I Ryesgade er det - sådan som jeg forstår - grundejerne selv, der skal sørge for at få fejet. Vi kan fra cityforeningen ikke gøre andet end at opfordre grundejerne til en bedre renholdelse eller til at foreslå dem, at kommunen overtager fejningen også her.
For vi kan ikke være denne svinesti bekendt over for byens brugere og gæster, siger Claus Bech.
Århus Stiftstidende 10.12.2005

Og så blev der lys...

Af Finn Olsen
Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Julen er lysenes tid, men længe så det mørkt ud foran en butik på Strøget.
Da de titusinder af lamper over den århusianske gågade Strøget blev tændt fredag 25. november, viste der sig atvære hul i lystæppet ud for dameundertøjsforretningen Hunkemöller ved Clemensbro.
Som omtalt i avisen for-leden var årsagen til hullet i lystæppet ikke af teknisk karakter. Hullet skyldtes, at Hunkemöller-koncernen siden butiks-åbningen i Århus for fire år siden har nægtet ikke alene at melde sig ind i gadesammenslutningen Strøget, men også at betale til juleudsmykningen.

Derfor valgte bestyrelsen for Strøget i år at spare på el-regningen ud for butikken, og derfor opstod hullet i lystæppet.
Men nu er hullet stoppet, og det glæder blandt andre Lars Svendsen, som er formand for Strøg-bestyrelsen.
- Hunkemöller har fået ny direktør, og hun vil gerne bidrage både med medlemsskab af foreningen og til juleudsmykningen, fortæller en glad Lars Svendsen.

Tirsdag bad han en elektriker om at sætte strøm til pærerne, og så blev der lys over dameundertøjet.
Andre huller i lystæppet bliver også lappet inden julen 2006. Det er hullerne omkring træerne på Strøget, der står for skud. Snart mærker kommunens naturforvaltning grene og stammer op, og efter jul bliver de skåret ned, så lystæppet til næste år kan kaste sit lys over alle strøgets træer.
Århus Stiftstidende 8.12.2005

Huller i lystæppet på Strøget
SLUKKET: Juleglæden er afbrudt ved en enkelt strøg-forretning - den betaler ikke

Af Finn Olsen
Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Der er opstået et hul i det massive tæppe af julelys, der i denne tid er tændt over Strøget. Hullet i tæppet er fyldt med el-pærer, og både ledninger og sikringer virker.
Der er bare ingen strøm. El-forsyningen er nemlig blevet afbrudt på en strækning ud for dametøjsforretningen Hunkemüller ved Clemensbro.
Det mørke hul i lystæppet opstår hver eftermiddag i to fag ud for forretningen, når resten af lystæppet fra domkirken til Banegårdspladsen bliver tændt.
Står udenfor
Avisen har spurgt formanden for strøg-foreningen, skotøjshandler Lars Svendsen, om, hvorfor lystæppet ud for Hunkemöller ikke lyser. Hans forklaring lyder, at det skyldes butikkens modvilje mod at deltage i omkostningerne.
Ifølge Lars Svendsen er den internationale tøjkædes butik den eneste forretning på Strøget, der nægter både at være medlem af gadeforeningen og at bidrage til juleudsmykningen.
- Vi bød dem pænt velkommen på Strøget for fire år siden, og vi har i flere omgange opfordret dem til at være med i fællesskabet om blandt andet juleudsmykningen. Hver gang er vi blevet afvist med den begrundelse fra hovedkontoret i København, at Hunkemöller ingen steder er med i den slags lokale arrangementer, siger Lars Svendsen.
Han oplyser videre, at udgifterne til det lange lystæppe er strøg-foreningens absolut største post med 620.000 kroner om året.
- Også vi skal spare, hvor vi kan. Derfor sparer vi på elektriciteten ud for den forretning, der som den eneste på hele Strøget ikke ønsker at være med, siger Lars Svendsen.
Ingen blandt personalet i undertøjsforretningen ønsker at udtale sig om sagen, men henviser direktøren på hovedkontoret i København.
Hun hedder Tina Wöldiche Pedersen, og hun gør tydeligt avisen opmærksom på, at hun ikke har nogen kommentarer til sagen, at hun ikke ønsker at udtale sig til avisen, og at hun ikke har modtaget tilbud om at være med i Strøg-foreningen, ej heller tilbud om at være med i juleudsmykningen.
- Men du må da gerne give mit nummer til Strøg-formanden. Så kan vi tale om det, siger hun.
Den besked undrer Lars Svendsen en smule.
- Vi har hele tiden haft dialog med en mandlig direktør i Hunkemöller. Nu har de åbenbart fået ny ledelse. Så må vi jo prøve forfra, siger strøg-formanden.
Han vil i nær fremtid tage kontakt til den nye ledelse, så hullet i lystæppet kan blive lappet, om ikke før, så til næste jul.
Århus Stiftstidende 2.12.2005

Nu tændes der lys

Af Ivar Rønsholdt
Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

DET KAN IKKE længere skjules: Nu er det jul igen.
I morgen går julemanden i spidsen for et stort optog gennem Århus City, når stjernehimlen over Strøget tændes. De fleste forretninger holder i dagens anledning åbent til midnat. Lørdag køres der på til kl. 16, og så puster de travle forretningsfolk ud på søndag, hvor butikkerne ikke holder åbent.
Til gengæld kan der købes julegaver de tre sidste søndage før jul: 4., 11. og 18. december. Detailforretningerne i City holder åbent kl. 11 - 16 de første to søndage og kl. 11 - 18 den sidste søndag før jul. Stormagasinerne har typisk en time længere åbent i hver ende.
Fra 15. december har Cityforeningen, støttet af Strøget, proklameret udvidet åbningstid frem til kl. 19 hver eneste dag frem til fredag 23. december. Stormagasinerne har visse aftener endnu længere åbent.

EN ANDEN OPTAKT til den søde juletid er tændingen af byens juletræ på Rådhuspladsen. Det sker som vanligt den første søndag i advent, altså nu på søndag kl. 16. "De 3 Kongelige Tenorer" samt harmoniorkester og børnekor fra Århus Musikskole er med til at skabe julestemning omkring det store træ.
Og så er der jo Den Gamle By. Her åbner det store julemarked med diverse boder og aktiviteter i weekenden. Markedet kører hver eneste dag indtil jul, og museumsdirektør Thomas Bloch Ravn regner med rekordbesøg.
Juleparaden i Århus City i morgen fortæller vi mere om i det 400 gram tunge tillæg "Midnatsavisen", som er med i dagens udgave af Stiften. Det bugner af tilbud fra byens forretninger.
Århus Stiftstidende 24.11.2005

Strøget sander til i cykler

Af Bjarne Jensen

Cykler står parkeret på Strøget og i Ryesgade. I dagevis, ugevis, månedsvis. Nogle synker som sårede dyr sammen op ad husmure, lygtepæle eller træer.
De handlende kan kun se magtesløse og frustrerede til.
- Vi kan jo ikke bare få det fjernet. Det ville blive betragtet som tyveri, fordi her ikke er nogen skilte om, at man kun må holde her i en begrænset periode, siger formanden for Strøgforeningen, Lars Svendsen.
Ifølge afdelingsingeniør Michael Kirkfeldt fra kommunens vejkontor, kan man ikke uden videre lave en tidsbegrænsning på en offentlig gade.
- Nej, lige nu er der ikke nogen løsning, erkender Lars Svendsen og tilføjer.
- Det går rivende galt. Hvis der ikke bliver gjort noget, vil der i løbet af et par år ikke være til at komme hverken frem eller tilbage.
Efter formandens mening er problemet med cyklerne vokset i Ryesgade i takt med, der er blevet ryddet op foran Banegården.
- Vi er ved at gå til i vores egen succes. Vi har fået et fantastisk dejligt strøg, som folk gerne vil ind og besøge. Nogle af dem, der kommer på cykel, vil helst have den med helt ind i forretningerne. Men største problem er de langtidsparkerede. Vi har haft problemet i mange år, men det har aldrig haft de dimensioner, som det har på nuværende tidspunkt, siger Lars Svendsen.
Efter hans mening løser flere cykelstativer ikke problemet.
Hvad løsningen så kunne være, får han snart mulighed for at diskutere med Michael Kirkfeldt og andre repræsentanter for Århus Kommune, som har inviteret ham til at gå en tur op ad Strøget for at se på problemet og diskutere eventuelle løsninger.
Århus Stiftstidende 17.10.2005